Over 100 millioner mennesker bruger Snapchat hver dag, fordi de føler sig frie til at have det sjovt og udfolde sig selv. Vi tager den selvudfoldelses sikkerhed og privatliv alvorligt. Derfor har vi i dag indgivet et sagsresume, der støtter Apple i deres strid med FBI.
I hjertet af striden er en låst iPhone tilknyttet Syed Rizwan Farook, en af terroristerne bag terrorangrebet i San Bernardino. FBI kan ikke låse telefonen op uden teknisk assistance fra Apple, så de fik en retskendelse der beordrer Apple til at skrive ny iOS-kode, der skaber en “bagdør” ind til telefonen.
Det betyder, at en enkelt forbundsdommer har pålagt Apples ingeniører at hacke deres egen software. Aldrig før har regeringen udøvet—for ikke at tale om at få efterkommet—så vidtgående en magt til at diktere, hvordan private virksomheder skal designe (eller demontere) deres egne produkter.
Men implikationerne her bevæger sig langt ud over nogen enkeltstående virksomheds ret til at konstruere sine produkter. Den virkelige fare ved denne kendelse er den trussel, den udgør for sikkerheden af din information og kommunikation. Her hos Snapchat stoler folk på, at vi overleverer deres indhold på en måde, der hjælper dem med at føle sig frie til at være sig selv. Hvis en domstol pludselig krævede, at vi omstrukturerede vores produkter til at gemme hver eneste Snap, der nogensinde bliver sendt, ville vores tjeneste ikke længere være den samme. Det er, derfor vi tager Apples parti.
Vi vil gerne gøre det helt klart, at vi fordømmer den ubeskrivelige ondskab, der blev begået i San Bernardino, og vi vil gerne udtrykke vores inderligste sympati for ofrene og deres familier. Snapchat har absolut ingen respekt for terrorister og andre kriminelle. Og vi beviser det ved at samarbejde med ordensmagten, når vi modtager retmæssige anmodninger om assistance. Bare i løbet af de første seks måneder af 2015, behandlede vi mere end 750 vidnestævninger, retskendelser, ransagningskendelser og andre lovmæssige anmodninger. Du kan finde alle detaljerne i vores gennemsigtighedsrapport.
Men der er en stor forskel på at give regeringen den information, vi har, og at blive tvunget til at redesigne vores produkter for at tillade en adgang, som ingen i øjeblikket har. Hvis én dommer kan tvinge Apple til at lave en bagdør ind i deres telefon, så kunne en anden dommer også få os til at bryde vores databeskyttelse.
Der er noget andet, der virkelig generer os ved denne kendelse. Det eneste grundlag, regeringen kunne finde for denne vidtgående nye magt, var en vedtægt, der blev vedtaget i 1789. Det er ikke en tastefejl. En lov skrevet for mere end 220 år siden af den allerførste Kongres—en forsamling af lovgivere der knap nok kunne forestille sig telefoner, for slet ikke at tage om smartphones—er den eneste retfærdiggørelse af regeringens letsindige forsøg på at omgå den demokratiske proces.
Det er en vigtig samtale, som vi som nation er nødt til at have om, hvordan vi balancerer de unægteligt vigtige interesser i nationens sikkerhed med de lige så vigtige interesser i at bevare sikkerheden og retten til privatliv, når det kommer til persondata. Vi bifalder den samtale. Men det er en, der bør finde sted, sådan som disse ting normalt gør det, via demokratiske udvekslinger foran Kongressen. At give en enkelt dommer lov til at pålægge en teknologivirksomhed radikale nye befalinger er ikke den rigtige måde at løse disse vigtige debatter.
Det er tid til, at lovgivere, virksomheder og forbrugere har en ærlig samtale om, hvorvidt regeringen skal kunne fortælle virksomheder, hvordan de bør designe deres produkter.
Evan Spiegel