Jeg har altid ment, at det var lidt mærkeligt, at denne periode i vores historie er blevet kaldt en “post-personlig computer" - når den i virkeligheden burde kaldes en "mere personlig computer" tid.
Jeg læste en god historie i går om en mand ved navn Mister Macintosh. Han var en mand designet af Steve Jobs til at bo inde i Macintosh computeren, da den blev lancerede den for 30 år siden i går. Han ville vise sig alle, skjult bag en træk-ned menu eller komme ud fra bag et ikon – hurtigt og sjældent nok til, at du næsten troede, at han ikke var ægte.
Indtil i går havde jeg ikke indset, at det var så tidligt i Steves karriere, at han fik ideen om at forbinde en mand til en computer. Men på det tidspunkt blev Macintosh tvunget til at lancere uden Hr. Macintosh, fordi ingeniørerne var begrænset af kun 128 kilobytes hukommelse. Det var først meget senere i Steves karriere, at han for alvor ville forbinde mennesket til maskinen – lanceringen af iPhonen den 29. juni 2007.
Tidligere betød tekniske begrænsninger, at computere typisk blev fundet fysiske steder: bilen, hjemmet, skolen. iPhonen forbandt en computer på en unikt måde til et telefonnummer – til DIG.
For ikke så længe siden var kommunikation afhængig af lokaliteten. Vi var enten i samme rum, hvor vi kunne tale ansigt til ansigt, eller vi var på tværs af verden fra hinanden, hvor jeg kunne ringe til dit kontor eller sende et brev til dit hjem. Det er først for nylig, at vi er begyndt at knytte telefonnumre til individuelle identiteter med formålet databehandling og kommunikation.
Jeg siger alt dette for at fastslå, at smartphones blot er kulminationen på Steves rejse for at identificere mennesket med maskinen – og starte den Mere-Personlig Computer alder.
Der er tre egenskaber for den Mere Personlige Computer, der er særligt relevante for vores arbejde på Snapchat:
1) Internet Alle Steder
2) Hurtig + Let Medieskabelse
3) Flygtighed
Da vi først begyndte at arbejde på Snapchat i 2011, var det bare et legetøj. På mange måder er det det stadig – men for at citere Eames – "Legetøj er ikke så uskyldige, som de ser ud. “Legetøj og spil er optakten til seriøse idéer.”
Grunden til at bruge legetøj behøver ikke forklares – det er bare sjovt. Men brug af legetøj er en fantastisk mulighed for at lære.
Og mand, har vi lært noget.
Internet Alle Steder betyder, at vores gamle forestilling om verden, der er adskilt i en online og et offline rum, ikke længere er relevant. Traditionelle sociale medier krævede, at vi får vores oplevelser i livet i, at vi registrerer disse oplevelser, og derefter slår dem op på nettet for at genskabe oplevelserne og tale om dem. For eksempel tager jeg på ferie, tager en masse billeder, kommer hjem igen, udvælger de bedste af dem, slår dem op online og taler om dem med mine venner.
Dette traditionelle social mediebaserede syn på identitet er faktisk ret radikal: Du er summen af dine offentliggjorte erfaringer. Ellers kendt som: vis billeder, eller det skete ikke.
Eller i Instagrams tilfælde: Vis smukke billeder, eller det skete ikke, og du er ikke sej.
Denne antagelse om en profil gav megen mening i den binære erfaring fra online og offline. Det blev designet til at genskabe den, jeg er på nettet, så folk kunne interagere med mig, selv om jeg ikke var logget på i det givne øjeblik.
Snapchat bruger Internettet Alle Steder, som skaber en helt anden oplevelse. Snapchat siger, at vi ikke er summen af alt, hvad vi har sagt eller gjort eller erfaret eller offentliggjort – vi er resultatet. Vi er den, vi er i dag, lige nu.
Vi behøver ikke længere at fange den "reelle verden" og genskabe den på nettet – vi lever og kommunikerer simpelthen samtidig.
Kommunikation bygger på skabelsen af medier og begrænses af den hastighed, hvormed medierne skabes og deles. Det tager tid at pakke dine følelser og tanker ind i medieindhold som tale, skrift eller fotografier.
Faktisk har mennesker altid brugt medier til at forstå sig selv og dele sig med andre. Jeg vil spare dig for den gæliske oversættelse af Robert Burns: "Må en vis magt giver os den gave at kunne se os selv, som andre ser os".
Da jeg hørte det citat, kunne jeg ikke lade være med at tænke på selvportrætter. Eller for os Millennials: selfien! Selvportrætter hjælper os med at forstå den måde, som andre ser os på – de repræsenterer den måde, vi har det på, hvor vi er, og hvad vi gør. De er formentlig den mest populære form for selvudfoldelse.
I fortiden tog virkelighedstro selvportrætter uger og millioner af penselstrøg at fuldføre. I hurtighedens verden, hvor det er let at skabe medier, er selfien øjeblikkelig. Det repræsenterer den, vi er, og hvordan vi har det – lige nu.
Og indtil nu var den fotografiske proces alt for langsom til kunne føre samtaler med. Men med hurtigheden og nemheden ved at skabe medier, kan vi kommunikere gennem fotos, ikke bare kommunikere om dem, som vi gjorde det på de sociale medier. Når vi begynder at kommunikere gennem medier, så lyser vi op. Det er sjovt.
Selfien giver mening som den grundlæggende kommunikationsenhed på Snapchat, fordi den markerer overgangen mellem digitale medier som selvudfoldelse og digitale medier som kommunikation.
Og dette bringer os til vigtigheden af kortvarigheden, som er kernen i samtaler.
Snapchat smider indhold ud, for at fokusere på den følelse, som indholdet bringer dig, og ikke på den måde, som indholdet ser ud på. Dette er en konservativ idé, den naturlige reaktion på den gennemsigtighed, der genopretter integritet og sammenhæng i samtaler.
Snapchat sætter forventninger omkring den samtale, der afspejler de forventninger, vi har, når vi taler personligt.
Det er det, Snapchat handler om. At tale igennem indhold, ikke omkring det. Med venner, ikke fremmede. Identitet, der er knyttet til nu, i dag. Plads til vækst, satsning af følelser, udtryk, fejl, plads til DIG.
En æra med mere personlig brug af computeren har leveret den tekniske infrastruktur til mere personlig kommunikation. Vi føler os så heldige, at vi er en del af denne utrolige forandring.
Snapchat er et produkt, der er bygget fra hjertet – det er grunden til, at vi er i Los Angeles. Jeg taler ofte med folk om konflikterne mellem teknologivirksomheder og indholdsskabende virksomheder – jeg har konstateret, at et af de største problematikker er, at teknologivirksomheder ofte ser film, musik og tv som INFORMATION. Instruktører, producenter, musikere og skuespillere betragter dem som følelser, som udtryk. Som ikke skal søges efter, sorteres og ses – men OPLEVES.
Snapchat fokuserer på oplevelserne i samtalerne – ikke overførslen af information. Vi er glade for at være en del af dette fællesskab.
Tak, fordi I har inviteret mig i dag og tak, for at I er en del af vores rejse. Vores team ser frem til at lære jer alle at kende.