Snap Partner Summit: New Snap Originals

Made-for-mobile shows began with Snap Originals. Today, we’re excited to reveal our new slate of shows made exclusively for Snapchat! For the first time, Snapchatters can become part of the show.
Snap Originals skød gang i produktion af serier specifikt til visning på mobiltelefoner. I dag er vi spændte på at løfte sløret for vores nye serier, der er lavet udelukkende til Snapchat! 
Mere end halvdelen af den amerikanske generation Z-befolkning ser Snap Originals*. Det, der gør Snap Originals til noget helt specielt er ikke kun måden, hvorpå historier bliver fortalt, men også typen af historier, som afspejler det brede spektrum af passioner, erfaringer og stemmer i vores fællesskab.
Og for første gang kan Snapchattere være en del af serien! 
Vi bruger vores unikke augmented reality teknologier til at levere fordybende serier, der kun er mulige i Snapchat. Du kan nu lære de seneste dansetrin fra nogle af verdens bedste dansere i "Move It", som bruger Snaps skræddersyede bevægelsessensor-Linser til at følge med hvert eneste skridt. 
Se de fantastiske nye Serier, der snart kommer til din telefon:
Unscripted
  • Coach Kev - (Laugh Out Loud) - Kevin Hart vil, inspireret af egne oplevelser, på en og samme tid være din træner, bedste ven og mentor, når han deler daglige doser af positivitet og visdom med alle, der stræber efter at leve deres bedste liv.
  • Fake Up - (Mission Control Media) - De bedste makeup-artister inden for optisk illusion kæmper om at omdanne deres egne ansigter til kunstværker, du er nødt til at se for at tro. Oplev artisternes værker som aldrig før, når du prøver og leger med skræddersyede Linser, der bringer seriens illusioner til live.
  • Move It - (Stellar Studios og Little Engine Productions) - Dette danseshow er det første af sin slags, der kombinerer de største danseinfluencers, hitlistesange og Snapchats AR-kameraplatform. Det vil inspirere og lære alle at danse!
Docuseries
  • Road Trippin' - (Bunim/Murray Productions) - I denne dokuserie af producer Anthony Anderson, tager bedste venner og stjerneskabere Rickey Thompson og Denzel Dion på en roadtrip gennem det rurale USA for at bevæge sig ud af deres komfortzone og dele nogle af de vildeste nye eventyr.
  • First Person - (Hashtag Our Stories) - Historier fortalt med Snapchat Spectacles gennem ekstraordinære unge innovatørers øjne, når de skaber positive forandringer, mens de kæmper for at beskytte vores planet.
  • Queen of Stylez - (Glass Entertainment Group) - Der er ingen, der fanger de største Hollywood-navnes opmærksomhed og sikrer sig de mest eftertragtede og krævende kunder som hårstylist Tokyo Stylez.
  • Life By The Horns - (21st Street Creative) - Følger Ezekiel Mitchell, en 22-årig hvis skæbne er at være cowboy, på sit livs – eller døds – rejse til at blive verdens bedste tyrerytter og den første afroamerikaner til at vinde titlen i over 35 år.
Scripted
  • Frogtown - (Alcon Television Group) - I denne serie, der er instrueret af Catherine Hardwicke (Twilight, Thirteen), får en sej skater, der bor i sin bil, en ny familie, da hun finder sammen med en ren pigegruppe i Frogtown skatepark i East Los Angeles.
  • Action Royale - (Portal A) - I denne fra-barn-til-voksen thriller starter en teenager en undergrundsgamblingring inden for esport for at betale sin fars gæld, men han og hans bedste ven, gamblingfænomenet, finder sig selv på dybt vand i en farlig High Stakes verden.
  • Total Badass Wrestling - (Comedy Bang! Bang! Productions) - I denne komedie bliver en naiv, men karismatisk ung bryder en viral sensation fra den ene dag til den anden, og inspirerer en udkørt professionel bryder til at tilbyde sit mentorskab og bruge den store nye knægt som sin billet tilbage til rampelyset.
Derudover fornyer vi de følgende Snap Originals: "Dead of Night" af Bazelevs i samarbejde med Hooked, "Face Forward" af NBCUniversal med en spritny AR-Linseoplevelse, der bringer seerne ind i episoden til deres egen kendismakeover, "Nikita Unfiltered" af ITV America's Sirens Media, og Complex vil igen producere den næste del i Snaps dokumentarfranchise "Vs The World," som vil fortælle den notoriske MMA-udøver Conor McGregors historie
Vi kan ikke vente til, du ser med!
* Snap Inc. intern data december 2019-februar 2020. Generation Z defineres som brugere i alderen 13-24. Tal fra US Census er blevet brugt til det amerikanske generation Z-befolkningstal.
Back To News