Privacy by Design

Protecting privacy is a very important part of accomplishing our mission: empowering people to express themselves, live in the moment, learn about the world, and have fun together. For us, that’s about the freedom to be you — regardless of who you are, who you’ve been, or who you’re going to be.
At beskytte dit privatliv er et vigtigt skridt på vejen til at fuldføre vores mission: at give vores brugere et værktøj til at udtrykke sig selv, leve i øjeblikket, lære mere om verden og have det sjovt sammen. For os handler Snapchat om friheden til at være sig selv – lige meget hvem du er, hvor du er, eller hvem du er på vej til at blive.
Det er derfor, vi har introduceret idéen om det flygtige medie med Snapchat – så du ved, at det, du siger, ikke altid bliver ført til protokol, ligesom i det virkelige liv ikke. På den måde er det muligt både at beskytte dit privatliv og give dig friheden til at udtrykke dig selv. Når du møder en ny person, burde du ikke være nervøs over, om vedkommende gennemgår de sidste fem år af dit liv.
Retten til at vælge, hvilke oplysninger du vil dele med verden, og hvilke du gerne vil holde for dig selv, er basalt i alt, hvad vi gør. Og derfor er det helt naturligt for Snap at efterleve principperne i Persondataforordningen (GDPR): dataminimering, korte opbevaringsperioder, anonymisering og sikkerhed.
Før vi overhovedet går i gang med at udvikle en ny Snapchat-funktion, samarbejder et dedikeret hold af udviklere og advokater med speciale i databeskyttelse tæt med vores designere for at besvare de følgende spørgsmål:
  • Hvor længe beholder vi data?
  • Hvordan kan Snapchattere se, få adgang til og benytte sig af deres datarettigheder?
  • Hvordan kan vi minimere de data, vi indsamler?
  • Hvordan sikrer vi os, at de data, vi indsamler, ikke bruges til andet end deres formål?
Når vi indsamler oplysninger, gør vi alt hvad vi kan for at være hensynsfulde med de data, vi benytter. Vi indsamler f.eks. ikke oplysninger om din etnicitet, seksualitet eller dine politiske holdninger, og vi deler ikke oplysninger, der kan identificere dig personligt, med vores annoncører eller tredjeparter.
Nogle af de oplysninger, vi indsamler, kan f.eks. være, hvor du åbner Snapchat, og hvad du ser i Discover. Dette hjælper os med at give dig lokationsspecifikke oplevelser og at inkludere dig i “Livsstilskategorier” eller “Indholdsinteresser”. Disse interessekategorier hjælper os og vores annoncører til at give dig indhold, der er tilpasset dig.
Men vigtigst af alt vil vi gerne give dig kontrol over de oplysninger, du giver os adgang til. Du har fuld kontrol over dine interessekategorier – og du kan til enhver tid fravælge kategorier. Hvis du ikke vil have, at vi bruger dine lokationsdata, kan du slå dem fra i dine lokationstilladelser. Og husk på, at du til enhver tid kan fravælge alle annoncer, der er målrettet til dig baseret på brugerdata fra første- og tredjeparter samt aktiviteter uden for vores tjenester. Du kan finde alle disse tilladelser i Snapchats indstillinger.
Når det kommer til helt at forstå, hvordan dine data bliver brugt, ved vi, at et blogindlæg aldrig vil kunne dække det. Så vi har for nylig opdateret vores Privatlivscenter for at give dig en omfattende forklaring på et sprog, som vi håber er enkelt og let at forstå. Hvis du har andre spørgsmål, kan du kontakte os via dette link her.
Happy Snapping!
Back To News