Protecting your Privacy

There’s been some confusion about the updated Privacy Policy and Terms of Service we rolled out last week. We never want to create any misunderstanding over our commitment to protecting your privacy.
Der har været nogen forvirring angående de opdateringer af Privatlivspolitik og Servicevilkår, som vi indførte i sidste uge. Vi ønsker ikke, at der skal opstå nogen misforståelser omkring vores engagement i at beskytte dit privatliv.
For det første vil vi gerne sige det helt klart og tydeligt: De Snaps og Chats, du sender til dine venner, forbliver ligeså private fra i dag af, som de var inden opdateringen. I vores Privatlivspolitik står der fortsat − som der gjorde tidligere − at disse beskeder "automatisk slettes fra vores servere, når vi registrerer, at de enten er blevet set eller er udløbet." En modtager kan naturligvis altid tage et screenshot af eller gemme en af dine Snaps eller Chats. Men den meget vigtige pointe, vi gerne vil understrege, er, at Snapchat ikke lagrer − og aldrig har lagret − dine private Snaps eller Chats. Og netop fordi vi fortsat sletter dem fra vores servere, ligeså snart de er læst, hverken kan eller vil vi dele dem med annoncører eller forretningspartnere.
Det er sandt, at vores Servicevilkår giver os en bred licens til at bruge det indhold, som du opretter —en licens, som er almindelig for ydelser som vores. Vi har brug for den licens, når det kommer til, for eksempel Snaps indsendt til Live Historier, hvor vi skal kunne vise de Historier verdenen rundt — og endda kopiere dem eller syndikere (som vi har sagt, at vi kunne gøre i tidligere udgaver af vores Servicevilkår og Privatlivspolitik). Men vi forsøgte at gøre det klart, at privatlivspolitikken og dine egne privatlivsindstillinger inden for denne app kan begrænse omfanget af denne licens, så din personlige kommunikation fortsat er helt personlig.
Du undrer dig måske over, hvorfor vi har revideret vores Privatlivspolitik og Servicevilkår. Her er et par af hovedårsagerne hertil:
  • Det vigtigste, vi gjorde, var at omskrive vores Servicevilkår og Privatlivspolitik, så de lyder, ligesom folk faktisk taler. Vi forsøger altid at være åbne og ærlige over for vores brugere.
  • Vi har tilføjet sprog til Servicevilkårene med hensyn til køb i appen. Vi blev nødt til at gøre det, da vi nu sælger Genafspilninger—og har nogle andre cool produkter og ydelser, som vi glæder os til snart at bringe til dig.
  • For at gøre det lidt nemmere for venner at finde dig på Snapchat har vi tydeliggjort, hvilke oplysninger – f.eks. dit navn – der vil være synlige for andre Snapchattere, og hvordan du kan redigere de oplysninger.
Både Servicevilkårene og Privatlivspolitikken er vigtige dokumenter, så vi opfordrer alle Snapchattere til at læse dem. For mere info, se venligst Snapchat Support, herunder artikler som Hvornår slettes Snaps og Chats? og vores Retningslinjer for Fællesskabet.
Back To News