We Stand Together

Kære team

Som Lara fortalte i sidste uge, havde vi planlagt at diskutere Georges, Ahmauds og Breonnas død i morgen formiddag til Snap in Focus, men mens jeg gik og tumlede med USAs lange historie med racevold og racemæssig uretfærdighed, følte jeg, at det var forkert at vente. Hvert minut, hvor vi tier, når vi står over for ondskab og uretfærdighed, støtter vi det onde. Jeg er ked af, at jeg har ventet med at dele mine følelser med jer.

Jeg er fortvivlet og rasende over behandlingen af sorte mennesker og farvede mennesker i USA.

Jeg blev opmærksom på kampen for frihed, lighed og retfærdighed i en tidlig alder. Min far fungerede som juridisk rådgiver for Christopher-kommissionen (og skæbnen ville, at vores juridiske rådgiver Mike også arbejdede for kommissionen), der blev nedsat for at undersøge racisme og overdreven magtanvendelse hos politiet i Los Angeles efter overfaldet på Rodney King i Los Angeles i 1991. Kommissionen fandt, at der forekom udbredt racisme og overdreven magtanvendelse uden indgreb fra ledelsens side. Anbefalingerne, som kommissionen kom med dengang for næsten 30 år siden, er stadig skræmmende relevante i dag.

Senere i livet fik jeg mulighed for at arbejde og studere i Sydafrika, hvor jeg havde det store privilegium at møde en af mine helte: biskop Desmond Tutu. Jeg var vidne til apartheids hærgen og arven efter racisme, men også den utrættelige indsats for fremskridt og forsoning. I mit afsluttende år på Stanford boede jeg på Ujamaa, der er et kollegium på campus, som er dedikeret til det sorte fællesskab (og hvor størstedelen af beboerne er sorte). Selv på det privilegerede Stanford var der rigeligt at lære om racismens daglige uretfærdigheder i vores samfund.

Jeg fortæller ikke dette for at antyde, at jeg har førstehåndsforståelse for, hvordan det er at være sort i USA, men snarere for at forklare, at jeg personligt i næsten 30 år har været vidne til eller deltaget i den passionerede og vedholdende, velbegrundede og stærke appel om retfærdighed i USA og rundt om i verden. 30 år senere er der på trods af millioner af menneskers opfordringer til forandring meget lidt fremgang at spore. Den økonomiske ulighed i USA har nået et niveau, der ikke er set i næsten et århundrede. Farvede mennesker kan ikke købe ind eller løbe en tur uden frygt for at blive myrdet uden konsekvenser. Kort sagt er det amerikanske eksperiment i gang med at mislykkes.

Jeg deler dette, fordi jeg forstår, med Martin Luther Kings ord, at "optøjer er de ikke-hørte menneskers sprog", og de, der på fredelig vis har advokeret for forandringer i århundreder, har kun set lidt, hvis nogen, fremgang i retning mod den vision om frihed, lighed, og retfærdighed for alle, som USA længe har lovet. Jeg forstår, hvorfor dem, der deltager i optøjer, ikke føler sig hørt.

Ved den første tale, jeg blev inviteret til at holde, efter vi skabte Snapchat, som jeg holdt ved Stanford Women in Business Conference i 2013, tilkendegav jeg, at: "Jeg er en ung, hvid, veluddannet mand. Jeg har været meget, meget heldig. Og livet er ikke retfærdigt." Jeg følte, at det var utrolig vigtigt at sætte ord på mine privilegier og anerkende uretfærdigheden i vores samfund – især foran kvindelige virksomhedsledere, der håndterer disse uretfærdigheder på daglig basis. At anerkende mit privilegium var det første vigtige skridt for mig, fordi det hjalp mig til at lytte. Mine oplevelser som rig, hvid mand er afgjort anderledes end de uretfærdigheder, som vores amerikanske medborgere oplever. At forstå de vanskelige kår, som de, der er anderledes end mig, lever under, har hjulpet mig med at blive en bedre forbundsfælle i kampen.

Den grundlæggende idé bag skabelsen af vores land var forestillingen om, at de kår, du blev født under, ikke fastlagde din livsbane på forhånd. Vores grundlæggere mente, at idéen om, at Gud udvalgte én konge, var latterlig – Gud valgte os alle og elsker os alle lige højt. De ønskede at bygge et samfund, der afspejlede Guds kærlighed og idéen om, at Gud er i os alle. Gud mener ikke, at nogen af os er mere eller mindre værdige til kærlighed.

Når det er sagt, så var de samme grundlæggere, der gjorde sig til talsmænd for frihed, lighed og retfærdighed for alle, overvejende slaveejere. Deres storslåede vision om en nation, der var skabt af folket for folket, blev bygget på et fundament af fordomme, uretfærdighed og racisme. Når vi ikke adresserer dette rådne fundament og dets vedvarende mislykkede forsøg på at skabe muligheder for alle, afholder vi os selv fra at indse vores sande evne for menneskelige fremskridt – og vi vil blive ved med at forfejle den modige vision om frihed, lighed og retfærdighed for alle.

Jeg bliver ofte spurgt af venner, teammedlemmer, journalister og samarbejdspartnere, hvordan vi kan gøre en forskel. Med forståelse for at jeg på ingen måde er ekspert, og at jeg i den modne alder af 29 år har meget at lære om verden, vil jeg herunder dele mit perspektiv på, hvad der skal gøres for at skabe den forandring, vi stræber efter i USA. Vi kan ikke gøre en ende på systemisk racisme uden samtidig at skabe muligheder for alle, uanset deres baggrund.

Først er det vigtigt at forstå, at efter min opfattelse er en stor del af nutidens USA blevet præget af "fortællingen", der blev fremsat af præsident Reagan og andre, om at virksomheder skal være drivkraften for fremskridt, og regeringen bør så vidt muligt blande sig uden om. Skattelettelser og afregulering har ganske rigtigt hjulpet den amerikanske økonomi med at vokse, og forbundsregeringen har omlagt den procentvise tildeling fra fremtidsorienterede projekter som forskning og udvikling til offentlige ydelser som socialhjælp. Regeringens forskning og udvikling er naturligvis en langtidsinvestering, men det er en langtidsinvestering med betragtelige fordele på kort sigt: Det har hjulpet med at skabe mange af komponenterne i nutidens smartphones, som har ført til vækst og succes for virksomheder som vores. Her er de omtrentlige (og ufuldstændige) tal i forbundsbudgettet – vi kan diskutere, hvor hvert element hører til, men de tilnærmede værdier afslører en væsentlig skævdeling i retning mod fortiden og nutiden på bekostning af fremtiden:

Det er ikke nogen hemmelighed, at vores land har sat virksomhederne i første række. Her hos Snap har vi haft kolossale fordele af disse politikker, men jeg mener, at det nu er tid til at sætte det amerikanske folk i første række.

Jeg tror, at det første og vigtigste skridt er at genbekræfte vores forpligtelse til vores grundlæggeres værdier som nation: frihed, lighed, retfærdighed, liv og stræben efter lykke. Vi må arbejde sammen om at skabe en fælles vision for fremtidig succes og definere, hvordan vi gerne vil have, at USA skal se ud for vores børnebørn. Dette skal være en proces, der involverer alle amerikanere, og som er "by the people, for the people". Hvis vi kan definere den nation, vi ønsker at blive, kan vi begynde at handle og anvende vores værdier til de vitale beslutninger, der må tages for at gøre vores fælles vision til virkelighed.

Vi vil også begynde at definere vores succes ud fra opfyldelse af vores værdier i stedet for tåbelige kortsigtede målestokke som BNP eller aktiemarkedet. Når omkostningerne til sundhedspleje stiger, selv uden en forbedring af den pleje, man modtager, stiger BNP. Hvis der kommer en orkan og smadrer en masse huse, så de skal genopbygges, stiger BNP. BNP er helt grundlæggende en uduelig målestok, der ikke afspejler det, der bidrager til ægte lykke for mennesker. Vores stræben efter lykke skal strække sig ud over stræben efter rigdom.

Vi bør nedsætte en forskelligartet, upolitisk kommission for sandhed, forsoning og erstatning. Vi må begynde en proces for at sikre, at USAs sorte samfund bliver hørt i hele landet, undersøge det strafferetlige system for manglende uvildighed og fordomme, styrke justitsministeriets afdeling for borgerrettigheder og sætte handling bag anbefalinger fra kommissionen i forbindelse med forsoning og erstatning. Der er meget at lære af dem, der har haft modet til at foretage lignende processer som følge af grusomheder rundt om i verden, og vi bør skabe en proces, der afspejler amerikanske værdier og hjælper vores land med at foretage de nødvendige forandringer og hele.

Vi må genstarte "mulighedsmotoren" i USA ved at investere i uddannelse, sundhedspleje og boliger for at gøre disse basale elementer i et frit og retfærdigt samfund mere tilgængelige og økonomisk overkommelige for alle.

Jeg tror, at én af årsagerne til, at iværksætteri i USA er gået så drastisk tilbage siden 1980'erne, er manglen på et tilstrækkeligt socialt sikkerhedsnet. Iværksætteri er afhængigt af, at folk er villige til at tage risici for at starte en virksomhed, hvilket er tæt på umuligt at gøre uden en form for sikkerhedsnet som det, jeg havde. Nutidens potentielle iværksættere er tynget af studiegæld og er underlagt stagnerende lønstigninger og øgede forventninger, der gør det svært at opspare den nødvendige startkapital til at starte en virksomhed.

Det vil blive dyrt at investere i fremtiden for vores land til fordel for vores børnebørn. Det vil være nødvendigt at indføre et mere progressivt system for indkomstskat og en væsentlig højere ejendomsskat, og virksomheder skal betale mere i skat. Samtidig med at vi investerer i fremtiden, skal vi også mindske forbundsunderskuddet, så vi er bedre forberedt på at imødegå eventuelle udefrakommende rystelser i fremtiden i vores omskiftelige verden. Kort sagt skal folk som mig betale meget mere i skat – og jeg mener, at det vil være det værd for at skabe et samfund, der er til fordel for os alle.

Mange af disse forandringer kan være "dårlige" for virksomheder på kort sigt, men da de repræsenterer langsigtede investeringer i folket i vores land, tror jeg, at vi kollektivt vil høste kolossale fordele på lang sigt.

Hvorfor er dette ikke sket endnu? Jeg vil argumentere for, at det simpelthen er fordi, medlemmer af babyboomer-generationen, der udgør det absolutte flertal i alle grene af vores regering, har udvist manglende interesse for at skabe en bedre fremtid for deres børn. I årtier har vores regering bundet sig til en strategi med lånefinansierede skattesænkninger og regelbundne udgifter for at berige deres vigtigste vælgere: boomerne. Faktisk er boomerne indehavere af næsten 60% af den private rigdom i USA. Til sammenligning er milliardærer indehavere af omkring 3%. Med social sikring financierer vi eksempelvis et program, der udbetaler understøttelse til den rigeste generation i amerikansk historie uden nogen form for behovsprøvning.

Der er forskning, som viser, at når en ældre generation ikke kan genkende sig selv i den yngre generation, er de mindre tilbøjelige til at investere i deres fremtid. I USA er cirka 70% af boomer-generationen hvide, mens cirka 50% af generation Z er hvide. USAs demografiske forandring er uundgåelig. Spørgsmålet er derfor, om vi kan arbejde sammen eller ej om at skabe en nation, der bedre afspejler vores grundlæggeres værdier, læger de dybe sår fra vores fortid, stræber efter at udrydde racisme og uretfærdighed og skaber muligheder for alle – uanset hvem de er, eller hvor de er født.

Kilde: https://money.cnn.com/interactive/economy/diversity-millennials-boomers/

As for Snapchat, we simply cannot promote accounts in America that are linked to people who incite racial violence, whether they do so on or off our platform. Our Discover content platform is a curated platform, where we decide what we promote. We have spoken time and again about working hard to make a positive impact, and we will walk the talk with the content we promote on Snapchat. We may continue to allow divisive people to maintain an account on Snapchat, as long as the content that is published on Snapchat is consistent with our community guidelines, but we will not promote that account or content in any way.

It is never too late to turn towards love, and it is my sincere and earnest hope that the leadership of our great country will work towards our founding values, our raison d’être: freedom, equality, and justice for all.

Until that day, we will make it clear with our actions that there is no grey area when it comes to racism, violence, and injustice – and we will not promote it, nor those who support it, on our platform.

This does not mean that we will remove content that people disagree with, or accounts that are insensitive to some people. There are plenty of debates to be had about the future of our country and the world. But there is simply no room for debate in our country about the value of human life and the importance of a constant struggle for freedom, equality, and justice. We are standing with all those who stand for peace, love, and justice and we will use our platform to promote good rather than evil.

I know there are many people who feel that just because “some people” are racist, or just because there is “some injustice” in our society that we are “not all bad.” It is my view that humanity is deeply interconnected and that when one of us suffers, we all suffer. When one of us is hungry, we are all hungry. And when one of us is poor, we are all poor. When any one of us enables injustice through our silence we have all failed to create a nation that strives for its highest ideals.

Some of you have asked about whether Snap will contribute to organizations that support equality and justice. The answer is yes. But in my experience, philanthropy is simply unable to make more than a dent in the grave injustices we face. While our family has and will continue to contribute meaningfully to create opportunity for the underprivileged, and donate to the guardians of justice, these circumstances call for a more radical reorganization of our society. Private philanthropy can patch holes, or accelerate progress, but it alone cannot cross the deep and wide chasm of injustice. We must cross that chasm together as a united nation. United in the striving for freedom, equality, and justice for all.

We have a great many challenges in front of us. To confront the long legacy of violence and injustice in America – of which George, Ahmaud, and Breonna are the latest victims, with so many more unnamed – we must embrace profound change. Not merely a change in our country, but a change in our hearts. We must carry the light of peace and share the embrace of love with all humankind.

May peace be with you,

Evan