09. maj 2013
09. maj 2013

How Snaps Are Stored And Deleted

There’s been some speculation lately about how snaps are stored and when and how they are deleted. We’ve always tried to be upfront about how things work and we haven’t made any changes to our practices, so we thought it’d be cool to go over things in a bit more detail.

Der har været en del spekulation på det sidste, om hvordan snaps bliver opbevaret, og hvornår og hvordan de bliver slettet. Vi har altid prøvet på at være åbne omkring, hvordan tingene fungerer, og vi har ikke ændret vores praksisser, så vi tænkte, det ville være godt at gennemgå tingene i lidt flere detaljer.

Opbevaring af Snaps

Når du sender en snap, bliver den uploadet til vores servere, modtager(ne) får en notifikation om, at de har fået en ny snap, og Snapchat-appen downloader en kopi af beskeden. Billedet eller videoen fra beskeden bliver opbevaret i en midlertidig mappe i enhedens hukommelse. Det er nogle gange intern hukommelse, RAM eller ekstern hukommelse såsom et SD-kort – afhængigt af platformen, og om det er en video eller et billede.

Sletning af Snaps fra vores servere

Når en snap bliver set og tiden løber ud, giver appen besked til vores servere, som giver besked til afsenderen om, at snappen er blevet åbnet. Når vi får besked om, at en snap er blevet åbnet af alle dens modtagere, bliver den slettet fra vores servere. Hvis en snap stadig er uåbnet efter 30 dage, bliver den også slettet fra vores servere.

Sletning af Snaps fra modtagerens enhed

Når en snap er blevet åbnet, bliver den midlertidige kopi af den slettet fra enhedens hukommelse. Vi prøver at få det til at ske med det samme, men nogle gange tager det måske et minut eller to. Filerne bliver slettet ved at sende en “slet”-instruks til telefonens filsystem. Det er den normale måde, der bruges til generelt at slette ting på computere og telefoner – vi gør ikke andet specielt (som "udsletning").

Ekstra detaljer

Selvom en uåbnet snap bliver opbevaret på enheden, er det ikke umuligt at omgå Snapchat-appen og tilgå filerne direkte. Det er ikke noget, vi støtter eller opfordrer til, og i de fleste tilfælde ville det indebære at at jailbreake eller “roote” telefonen og bryde garantien. Hvis du prøver at gemme en snap, ville det være nemmere (og mere sikkert) bare at tage et screenshot eller tage et billede med et andet kamera.

Og hvis du nogensinde har prøvet på at gendanne mistet data efter at have slettet et drev ved et uheld eller måske har set et afsnit af CSI, ved du måske, at det nogle gange med de rigtige kriminaltekniske værktøjer er muligt at hente data, efter de er blevet slettet. Så... du ved... tænk over det, før du skriver statshemmeligheder i dine selfies :)

Back To News